I Maitreyas navn
af broder Kim
På sit dødsleje ca. 491 B.C. trøstede Buddha sin elskede discipel Ananda med forudsigelsen om, at en ny oplyst lærer skulle komme til verden efter mange år. Det blev til hans sidste instruktion af sine efterfølgere. På Ananda’s spørgsmål, "Hvordan skal vi kende ham?", svarede Buddha: "Han skal blive kendt under navnet Metteyya (Sanskrit: Maitreya), hvilket betyder inderlig godhed (Pali: Metta, Sanskrit: Maitre)." Men ligesom det er forudsagt, at mange falske Kristus-figurer skal optræde i verden, sådan er det også gået med navnet Maitreya. De buddhistiske lande har et efter et oplevet ledere, som så sig selv som den inkarnerede Maitreya. Men disse ledere har alle været lokale manifestationer uden universel betydning, som det skulle forventes i den sande Maitreya's tilfælde. I forhold til Buddha’s hundrede efterfølgere siges det, at Maitreya skal have tusinde (Digha-nikaya III, 75). En typisk Sanskrit version af forudsigelsen om Maitreya tegner et universelt perspektiv af hans tilsynekomst. Maitreya vil blive bemærket og tilbedt overalt, og det forventes at hele jorden skal være fyldt med hans hellige (Edward Conze, Buddhist Scriptures, Baltimore: Penguin Books 1959, side 241). Det er givet, at Buddha skal have sine disciples hengivenhed, både under sit jordiske liv og efter sin død, indtil Maitreya kommer, men derefter skal deres loyalitet tilfalde den ny store åndelige Lærer (Judson's Burmese Dictionary citeret af Van Ram Oke, Rangoon: Baptist Press 1953, 711). Hvem kan denne Maitreya være? Hvornår kommer han? I dette kapitel analyseres denne forudsigelse - at en ny oplyst skal komme til jord - og der spørges om Buddhas sidste ord eventuelt kunne forstås som en profeti om Kristi komme.
Hvor
Kommer Maitreya’s Navn fra?
I følge
den internationalt kendte ekspert i buddhisme, Edward Conze, har navnet
Maitreya sin oprindelse i persisk eskatologi, d.v.s. læren om de sidste tider (Buddhist Scriptures selected and
translated by Edward Conze, Middlesex, England, Penguin Books Ltd. 1959, 237). Det er en betydningsfuld oplysning. For
Perserriget overvandt Babylonerriget, der i 586 B.C. havde destrueret Jerusalem
og bragt jøderne i eksil i Babylon. Da Buddha var født i 563 B.C. kan det snart
forstås, at Buddha levede den første del af sit liv under jødernes eksil, og de
sidste år indtil sin død i 491 B.C. under Perserrigets ny overherredømme i
Mellemøsten. For jødernes vedkommende var eksilet en tid af nye åndelige
strømninger. Tempel- og offerreligionen var et afsluttet kapitel med
ødelæggelsen af templet I Jerusalem. Moseloven og synagogen tog højsædet i
jødernes gudsdyrkelse og udviklingen hen imod farisæismens lovreligion havde
taget sin begyndelse. Men af mere afgørende betydning i jødernes religiøse liv
blev dog forventningen om en kommende Messias, d.v.s. Kristus, den salvede
konge og frelser. Daniel udlægger Nebukadnesars drøm med de fire verdensrigers
fremtræden og disses afslutning med det evige riges komme (Daniel 2:36-45) med
menneskesønnens komme på himlens skyer (Daniel 7:13-14). Da Jesus Kristus
endelig kom til jord, var hele Israel, der da ifølge Daniels profeti levende under
det fjerde riges herredømme, naturligvis fyldte med forventningen om deres
frelsers komme. Selv om der ikke kan drages endegyldige konklusioner, så er der
på den skitserede historiske baggrund – at Buddhas tide faldt sammen med det
jødiske eksil i Babylon - god grund til at antage, at forventningerne om
Messias og Metteyya (Sanskrit: Maitreya) kunne udspringe fra en og den samme
kilde.
Hvad
Betyder Navnet Maitreya?
Navnet Maitreya betyder som ovenfor nævnt
”inderlig godhed”. Lad os derfor gå tilbage til den jødiske og kristne teologis
begyndelse, da Gud først åbenbarede sig selv for Moses med følgende ord:
"Og HERREN gik forbi ham og råbte: 'HERREN, HERREN, Gud, som er
barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, som bevarer
miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd (2. Mosebog
34:6-7a). Navnet Maitreya, der betyder inderlig godhed, kommunikerer så
sandelig sand kendskab til Guds karakter. Det er Moses og Jesu stamfader kong
Davids Gud det handler om (Salmernes bog 86:15).
Men navnet prædiker imidlertid ikke bare om Gud
i Himlen, men også om Kristus. For Gud kom selv til jord som mennesket Jesus
"for at han i de kommende tidsaldre kunne vise sin nådes overstrømmende
rigdom og godhed mod os i Kristus" (Efeserbrevet 2:7). Til tider er
meningen med navnet Maitreya oversat med ordet "venlighed". Det bør
derfor noteres, at Kristi vigtigste gerning netop var forsoningen, hvilket
egentlig betyder omvæltning fra fjendtlighed til venskab. Vi har gode muligheder
for at identificere venligheden med Jesus Kristus, som netop kom til jord for
at afskaffe "fjendskabet" og bringe nyt venskab mellem Gud og
mennesker og mennesker imellem (Efeserbrevet 2:16-18).
Buddhas
forudsigelse af Maitreyas komme
Foruden meningen af navnet Maitreya omtalte
Buddha også 14 egenskaber og karakteristiske træk af den ny tidsalders oplyste
åndelige Lærer. Umiddelbart før sin død sagde Buddha til sin elskede opvarter
Ananda:
Jeg
er ikke den første oplyste Buddha, der er kommet til verden, ej heller skal jeg
blive den sidste. I sin tid skal en ny overordentlig oplyst opstå i verden, en
hellig mand, bestykket med visdom i adfærd, lykkevarslende, kender af
universet, en leder uden sammenligning, herre over mennesker og ånder. Han skal
åbenbare for jer de samme evige sandheder, som jeg har lært jer. Han skal
forkynde sin religion, herlig i oprindelse, herlig ved sit klimaks og med et
herligt mål, i ånd og bogstav. Han skal forkynde et religiøst liv, helt perfekt
og rent, sådan som jeg nu også forkynder¼ Han vil blive kendt
som Maitreya, hvis navn betyder inderlig godhed. (The Teachings of Buddha compiled by Paul
Carus revised and abridged edition egen oversættelse til dansk, London: The
Open Court Publishing Company 1915, side 127).
Det bør naturligvis gøres til genstand for en
nærmere undersøgelse, hvorvidt detaljerne fra dette citat passer på Jesus
Kristus, som der er vidnet om Ham i Biblens Hellige Skrifter. Efter mine egne
sammenligninger passer forudsigelserne i dette citat om Maitreya som fod i hose
med Kristus med undtagelse af nogle problemer med forskelle i fortolkninger,
der skyldes det specielle buddhistiske verdensbillede.
Hvad
kan benævnelsen Buddha betyde i en kristen Sammenhæng?
For det første er benævnelsen Buddha ikke er et
egenavn, men en titel. Det står for en åndelig oplyst eller en vis hellig mand,
som det er helt legitimt at tale om i en jødisk eller kristen sammenhæng. Dog
kan kristne naturligvis ikke gå ind på buddhistiske metafysiske forestillinger
om genfødsel og buddhagørelse gennem talløse eksistenser. Lad os derfor følge
tråden op og søge efter oplyste historiske helgener her i verden. For ikke at
sammenblande Kristendom og Buddhisme må vi først undtage fra vores eftersøgning
Guds specielle åbenbarings instrumenter: Moses og Israels profeter. Med andre
ord spørgsmålet er, om der findes hellige mænd uden for Israels rækker. Faktisk
nævnes sådanne præster og profeter i Bibelens Hellige Skrifter. For eksempel
den udvalgte Abraham mødte og anerkendte Salem’s kananæiske konge Melkizedek
som den højeste Guds præst (1. Mosebog 14:18-20). Også den Babylonske Bileam,
der omtaler sig selv, som en der ser den almægtiges syner klart, profeter om en
stor konge ud af Israel (4. Mosebog 24:15-19). Selv i Det ny Testamente
hentydes der til en profet af kretisk afstamning, kaldet Epimenides, som ifølge
historiske kilder gik ind i en forsoningstjeneste for Athen, der havde brudt et
løfte om amnesti og pådraget sig en forbandelsens pest over byen (Don
Richardson. Eternity in their Hearts, Ventura, CA: Regal Books 1984,
side 9-25). Det er den historiske baggrund for alteret for den ukendte Gud i
Athen, som Paulus anerkendte som den sande Gud (Apostlenes Gerninger 17:23).
Der er grund til at tro, at Paulus kendte til historien bag det ukendte alter,
for efter at pege på alteret citerede han i næste øjeblik Epimenides med
ordene: ”I Ham lever vi, ånder vi og er vi” (Apostlenes Gerninger 17:28). Der
er derfor ingen bibelsk grund til at tage anstød over titlen Buddha, og på den
baggrund afvise hans profeti om en kommende åndelig Lærer med reference til
Kristus. For Buddha, der ufravigeligt fulgte et helligt levned indtil sin død,
er på mange måder af den samme støbning som Melkizedek og Epimenides. Da Jesus
Kristus samtidig er beskrevet som den sidste præst af Melkizedek's orden
(Hebræerbrevet 7:17 & 24), er der ingen grund til at afvise at anskue Jesus
Kristus som en oplyst Buddha. Siddharta Gautama er naturligvis ikke både Buddha
og Kristus, men Jesus er både Buddha og Kristus, ligesom Han ifølge Hebræerbrevet
er både præst, profet og konge i en og samme person. Der kan naturligvis heller
ikke blive tale om nogen sammenblanding af personer, for den kommende Maitreya
er aldrig tænkt på som en genkomst af den historiske Siddharta Buddha.
Kan
Kristus Karakteriseres som overordentlig Oplyst?
En ting er at tildele Jesus Kristus titlen
Buddha, en anden at påvise indholdet deraf. Er Kristus virkelig overordentlig
oplyst? Det første vi konstaterer er naturligvis, at de østlige religioners
efterfølgere altid har set lyset i Jesus Kristus. Men vi er også nødt til at se
nærmere på Jesu forhold til det konkrete indhold af Buddha’s erfaring af nirvana og oplysning (bodhi).
Grundlæggende betyder ordet Nirvana udslukkelse,
d.v.s. et ophør af alt syndigt begær, al gengældelse i vrede samt ophør af
selvets herredømme i mennesket. Om det kan vi sige, at Jesus naturligvis ikke
havde behov for at omvende sig fra syndigt begær, fordi han som Guds Søn kom
hellig til verden og levede fuldstændig uden synd (Lukas 1:35 & Hebræerbrevet
4:15). Men han afstod også fra enhver gengældelse af ondt med ondt, idet han
endog tilgav sine egne bødler (Lukas 23:34). Endelig lod han sig i sit virke
ikke diktere af selvet, men han fulgte sin Fader i Himlen (Johannes 5:19). Selv
da han skulle møde en smertefuld død satte han ikke sig selv først, men
underordnede sig sin Faders vilje, at han skulle dø på et kors for verdens synd
(Lukas 21:41-44). For ufrelste menneskers skyld, med sig selv som offer,
bragtes der derved retmæssig dom over alle begærets, hadets og selvets magter
(Romerbrevet 8:3). Det er skrevet om Maitreya, at han skal opnå sin oplysning
den samme dag, han indgår i en hjemløs tilstand (Buddhist Scriptures
selected and translated by Edward Conze, Middlesex, England: Penguin Books Ltd.
1959, side 240). Nu levede Jesus Kristus ligesom Buddha i den hjemløse tilstand
helt fra sin dåb, som begyndte hans jordiske tjeneste (Matthæus 8:20). Men i
sin død begav Jesus Kristus sig på særlig vis ind i en slags hjemløs tilstand,
d.v.s. adskilt fra sin jordiske krop i dødsriget. Heri ligger Jesu særlige
åndelige fortjeneste, at han bragte soning for vore overtrædelser gennem sin
ufortjente død på korset og overvandt døden ved sin opstandelse fra de døde som
bevidnet af alle apostlene (1. Korintherbrev 15:3-7).
Efter at have overvejet meningen af ordet
nirvana, skal vi nu se på ordet oplysning (bodhi)
i traditionel buddhistisk perspektiv. Det siges om Buddha, at han kendte sin
egen, og andres livsbane, og at han kendte vejen til fuld frigørelse fra al
lidelse. Der tales specielt om ”fuld indsigt” (panna), hvilket langsomt i engelske oversættelser er kommet til at
mene noget i retning af guddommelig alvidenhed. Blandt nyreligiøse hævdes det
ofte, at Jesus havde en særlig åndelig indsigt, fordi han i løbet af sin ungdom
tilbragte en tid i Indien. Men fra vores perspektiv kendte Jesus Kristus ikke
Buddha som menneskesøn. Derimod kendte han som Guds Søn med Guds alvidenhed
allerede Siddharta Gautama, da han sad under Bod træet. Det kunne være det, der
hentydes til i Johannesevangeliet, da Jesus siger til Natanael, at han allerede
havde set ham, en helt igennem værdig mand, siddende under figentræet.
Nathanael var imponeret og brød uforbeholdent ud i sin pris af Herren: ”Du er
virkelig Guds Søn” (Johannes 1:44-51). Den særlige forbindelse er dog, at
Buddha’s Bod træ til vores store overraskelse også var et slags figentræ.
Vedrørende alvidenhed erfarede og vidnede apostlene, at Jesus ikke behøvede at
spørge til nogen om andre. For han kendte, hvad der boede i den enkelte mand og
kvinde (Johannes 2:24-25). Og at Jesus selv gik igennem lidelsens ild betyder
jo ikke nødvendigvis, at han ikke kendte vejen til lidelsens ophør. For en der
altid viger tilbage fra lidelsen kan jo aldrig til fulde kende livet. Selv
Buddha veg jo ikke tilbage fra lidelsen i sin egen søgen efter sandheden. Men
efter korsets smerte og dødens forfærdelse er den jordiske lidelse ovre for
Kristus. For Jesus Kristus opstod fra de døde, og kan ikke dø igen. Døden er
ikke herre over ham mere (Romerbrevet 6:9). Jesus Kristus vidste til fulde,
hvem han var, hvor kan kom fra og hvor han var på vej hen. For han sagde:
"Selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg
ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen" (Johannes 8:14a). Og han
havde modet til at vandre den vej, som Gud havde sat af for Ham. Vejen til
lidelsens ophør er sandelig til fulde kendt af Ham, som sagde: ”Jeg er Vejen,
Sandheden og Livet” (Johannes 14:6a).
Igen i følge Edward Conze var det forventet, at
den oplyste Maitreya skulle prædike den sande lære (Dharma), som skulle fjerne
al "feber", d.v.s. feberens realitet, feberens årsag, og feberens
transcendens (Buddhist Scriptures
selected and translated by Edward Conze, Middlesex, England, Penguin Books Ltd.
1959, side 240). Der forudsættes
naturligvis den buddhistiske forståelse af "feber", hvilket er de tre
fjender: Uvidenhed, begær og had, der forårsager lidelsen. Men i tilfælde af
Jesu Kristi jordiske prædikentjeneste var der aldrig nogen speciel forskel på helbredelse
fra sygdom og den tilgivelse fra synd, som fører til et helligt jordisk levned
og et evigt liv helt uden lidelse (Markus 2:1-12).
Kan
Kristus Kaldes en hellig Mand?
Proften Esajas profeter på mange måder om Kristi
komme, og på et tidspunkt kalder han ham i hvert fald for Israels hellige
(Esajas 29:18-19). I profetien om Jesu Kristi fødsel kaldes han for Guds
hellige af engelen, der bebuder hans fødsel til Maria (Lukas 1:35). Selv i
apostlen Peters første store bekendelse af, at Jesus er Kristus, bruger han
benævnelsen Guds hellige om ham (Johannes 6:69). Endelig citeres kong David af
Peter for løftet om, at Guds hellige ikke skal se forrådnelse i sin grav; for
Jesus opstod fra de døde efter tre dage (Apostlenes gerninger 2:27). En hellig
en er altså en af de betegnelser, der af mange af den hellige Skrifts
forskellige forfattere bruger om Kristus.
Er Kristus
bestykket med visdom?
Selv om barnet Jesus
snart blev anerkendt som fyldt med visdom, blev folkene i hans hjemby Nazaret
totalt overrasket over hans visdom, da han begyndte sin offentlige tjeneste der
(Matthæus 13:54). Apostlen Paulus proklamerede Kristus som Guds visdom i
Corinth (1. Korintherbrev 1:24), og senere skrev han, at alle visdommens skatte
kunne findes i ham (Kolossenserbrevet 2:2-3).
Er Kristus
lykkevarslende?
Jesus Kristus kom
for at forkynde det lykkelige budskab om, at Guds Rige var kommet nær i hans
person. Han demonstrerede den nye virkelighed gennem at helbrede al sygdom og
lidelse blandt folket (Matthæus 4:23). Men alt dette var kun begyndelsen på alt
det gode, som skal komme, når Jesus Kristus bringer sine disciple til sit evige
rige, som han er gået bort for at berede (Johannes 14:1-3). Det bliver et rige,
hvor kalven og ungløven skal græsse sammen og hvor der ikke voldes ondt eller
ødelæggelse mere. For landet skal være fyldt med kundskab om Herren (Esajas
11:6-9).
Er
Kristus Kendt med Universet?
Hvem kunne være bedre kendt med universet end
Han? For Bibelens Hellige Skrifter lærer, at alting er blevet til ved Ham og
for Ham, og at uden Ham blev intet til (Johannes 1:3). Han er medskaberen af
alting, ikke bare det synlige, men også det usynlige (Kolossenserbrevet
1:16-17). Det er ikke sådan, at materien kom til ved Ham, mens de åndelige
goder kom til på anden måde. Og de Hellige Skrifter lærer os, at fra
begyndelsen af var alting godt (1. Mosebog 1:31). Alting, åndeligt og
materielt, har sin oprindelse i Ham, og han er altså uden lighed med Indiens
skabergud Brahma, der kun opfattes
som materiens og derved illusionens skaber. Det var denne pseudoskabergud
Brahma Buddha med rette forkastede. Jo, Kristus er sandelig kendt med sin eget
univers!
Er
Kristus en Leder uden Sammenligning?
Ingen anden åndelig leder har nogen sinde haft
så bred en kreds af efterfølgere som Jesus Kristus. Han har discipelskarer på
alle fem kontinenter. Men det skyldes jo netop, at Kristus er en åndelig leder
uden sammenligning. Efter at Han med sit Ord havde stillet en storm på søen
undredes hans disciple sig og spurgte: ’Hvem er dog Han, siden både storm og sø
adlyder Ham?’(Matthæus 8:27). Eller om hvem andre er det sagt: ”For et barn er
født os! Han skal herske med myndighed og hans kongelige titler skal være
Underfuld, Rådgiver, Mægtig Gud, Evig Fader og Fredsfyrste. Hans fredsrige skal
udbredes og aldrig få ende. Han skal til evig tid regere med troskab og
retfærdighed på sin fars David’s trone” (Esajas 9:6-7a). Og set fra et helt
andet perspektiv: Hvilken anden åndelige hyrde har nogen sinde indvilliget i at
give sit liv for sine får? (Johannes 10:11).
Er
Kristus Herre over mennesker og ånder?
Kristus er så sandelig Herre over alt og alle.
For Djævelen flygtede fra Ham og engle kom for at tjene ham (Matthæus 4:11). Og
som det står skrevet: ’Han er den førstefødte fra de døde’ (Kolossenserbrevet
1:18), og Gud har skænket Ham navnet over alle navne, så ethvert knæ i himmel
og på jord engang for Ham skal sig bøje og bekende, at Jesus Kristus er HERRE
(Filipperbrevet 2:9-10). Selve kaldelsen af alverdens folk til sine
efterfølgere og af Vejen bygger jo netop på, at al magt i himmel og på jord er
Ham underlagt (Matthæus 28:18). Han er den, som af Gud Fader er sat ”højt over
al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan, ikke blot
i denne tidsalder, men også i den kommende (Efeserbrevet 1:21). Jo, Jesus
Kristus er Herre over ånder og dødelige mennesker
Forkynder
Kristus det samme som Buddha?
Der kunne måske ligge et åndeligt problem i at
se på Jesus Kristus som forkynder af den samme evige sandhed som Buddha. Men
sådan er man nødt til at anskue den vise Buddha, hvis morallære i den
otte-foldige vej næppe kan opfattes som meget forskellig fra De 10 Buds krav om
at leve i rette medmenneskelige relationer (2. Mosebog 20:12-17). Paulus selv
vidner jo om, at hvad, som kan vides om Gud, er ikke skjult for nogen. Det
ligger åbent for alle mennesker at kende til Guds veje gennem observation of
Guds skabning (Romerbrevet 1:19). Men udsagnet om den samme sandhed indebærer
ikke nødvendigvis, at de to’s lærer skulle være identiske, ej heller at Kristus
skulle være begrænset af Buddha’s åndelige udsyn.
Forkyndte Kristus et helt perfekt og rent religiøst liv?
Hvad som står mest klart vedrørende de to lærers
samklang er imidlertid, at Kristus som Buddha forkyndte nødvendigheden af at
leve et helligt liv. Det er det budskab fra Herren, som alle apostlene unisont
vidner om. Matthæus citerer Jesu egne Ord: ”Så vær da fuldkomne, som jeres
himmelske Fader er fuldkommen” (Matthæus 5:48). Peter knytter kontakten tilbage
til Moseloven med udtrykket: ”I skal være hellige, for jeg er hellig” (1.
Peters brev 1:15-16). Johannes erklærer, at enhver, der siger han kender
Kristus, er skyldig at leve sådan, som han levede (1. Johannes brev 2:3-6).
Endelig skriver Paulus, at det er målet for hans gerning ”at føre ethvert menneske
frem som fuldkomment i Kristus” (Kolossenserbrevet 1:28). Kristi Vej til livet
foreskriver ligesom Buddha’s lære hellighed og fuldkommenhed.
Forkyndte Kristus en religion herlig i oprindelse,
klimaks og mål?
Kristi religion begynder med verdens vidunderlige
skabelse. Den når sit klimaks med Jesu Kristi komme til jord, og den slutter
med indvielsen af Guds evige rige. Det er sandelig en religion, som er herlig i
oprindelse, klimaks og mål!
Forkyndes
Kristi Lære i Ånd og Bogstav?
Der kunne næppe findes et bedre udsagn om
naturen af Kristi Vej. For Jesu Ord og Lære er skrevet ned af apostlene som
retningsgivende for al efterfølgelse af Kristus. Uden skrifterne ville vi snart
fare vild. Dog advares der imod overdreven bogstavtrældom. For Jesus sagde: ’Det
er Ånden som gør levende, ¼
De Ord jeg har talt til jer er ånd og liv’ (Johannes 6:63a), og ’Talsmanden,
Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, skal lære jer alt og minde jer
om alt, hvad jeg har sagt til jer’ (Johannes 14:25). Altså virker Ånden og de
Hellige Skrifter tilsammen. Ingen kan kende til Kristus og komme til tro på Ham
uden at Ordet bliver forkyndt (Romerbrevet 10:17), og ingen kan til fulde
forstå de Hellige Skrifter uden Guds Ånds medvirken. For Skrifterne er kommet
til ved Åndens inspiration og tolkes kun med autoritet med Åndens medvirken (2.
Peters brev 1:20-21).
Hvornår
kommer Maitreya?
Nu siger det fortolkede citat af Buddha ikke
noget om tiden for Maitreya’s komme. Men andre Buddhistiske dokumenter har dog
visse bud på hans tid. Der er 2 indfaldsvinkler til spørgsmålet, af hvilke den
første er kvantitativ. Der nævnes nogle astronomiske cifre af antal år, som
skal gå før hans komme. Men sådanne udsagn gør egentlig budskabet om Maitreya
til fuldstændig irrelevant for enhver. Det er heller ikke alle buddhister, der
fortolker disse tal bogstaveligt. For forventningerne til hans komme er til
stadighed dukket op og dukker op her og der i forskellige buddhistiske sekter.
Mere vigtigt er det dog, at disse forudsigelser næppe kan verificeres som
værende fra Buddha’s egen mund.
Den
anden indfaldsvinkel giver imidlertid nogle kvalitative udsagn om Maitreya’s
tid. Han forventedes at komme efter nedbrydelsens tid. For det er ikke blot
menneskesjælen, som af buddhister anses for at være ubestandig. Alting er
ubestandigt - selv Buddha’s lære. Det er jo et følsomt spørgsmål for os at tale
om, hvorvidt Buddhismen er under nedbrydelse. Men om nedbrydelsens tid siger
den buddhistiske ekspert Edward Conze, at Buddha’s første efterfølgere kun
forventede en varighed af Buddha’s lære på ca. 500 år. En yderligere gradvis
nedbrydelse af læren forventedes at ske op til 2.500 år efter Buddha (Edward
Conze. Buddhism: Its Essence and Development genoptrykt 1959 med forord af
Arthur Waley,
Hvilke
Udsagn om Maitreya Er Autentiske?
Med udgangspunkt i Buddhas profeti er det vitterlig fornuftigt at præsentere Kristus som den ventede Maitreya. Dette indebærer dog som sagt ikke, at kristne derved kan anerkende ethvert udsagn, der igennem tidens løb er blevet sagt om Maitreya af forskellige buddhistiske lærere og skribenter. Den sande Kristus forstås altid på de inspirerede Hellige Skrifters grund. For andre udsagn er det til en vis grad afgørende forhold, hvor vidt de kan henføres til den historiske Buddha. Generelt set er den buddhistiske Pali canon mere autentisk fra et historisk perspektiv and de mange Mahayana buddhistiske prædikener, der af varierende lærere er undervisning lagt i munden på den ophøjede Buddha, undervisende i himmelske omgivelser. Med introduktionen af Mahayana skete der desværre det, at den ovenfra kommende Maitreya blev sammenblandet med de mangfoldige, såkaldte aspiranter til buddhagørelse, kaldet boddhisatwaer.
Kommunikerer
navnet Maitreya sand viden om Kristus?
På trods af de ovenfor beskrevne problemer
bringer det dog mindre forvirring at præsentere Kristus i Maitreya’s navn end
at bruge de lokale navne for gud om den højeste Gud. For disse gør ofte ikke
forskel på gud og menneske. På japansk kan ordet, der bruges for Gud, også
bruges om en afdød. På thai og burmesisk kan navnet for Gud også bruges om en
konge eller en munk. Det er anderledes med kinesisk. Her anvendes et genuint
navn for Gud: Shang Ti, navnet på den højeste Gud, som den kinesiske kejser i
tidernes begyndelse alene tilbad en gang om året som grundlaget for sit
herredømme. I Korea anvendes også et lignende lokalt navn for Gud. Efter min
bedømmelse er det alt afgørende, om det valgte ord for oversættelsen af Guds
navn kommunikerer sand forståelse af den sande Gud. Så det spørgsmål vi her må
stille os selv er, om navnet Maitreya kommunikerer en sand forståelse af
Kristus.
Der er jo altid god grund til at være lidt
skeptiske, når sagen drejer sig om nye forståelser af profetiske udsagn og
ukendte åndelige sandheder. Men nogle gange har vi da som kristne ingen
indvendinger mod noget sådant, når det drejer sig om det Gamle Testamentes
forudsigelser af Kristi komme. Vi er for eksempel ikke engang kritiske, når det
er profeteret, at den ny konge skal kaldes Immanuel, selvom Jesus Kristus
aldrig blev benævnt således i løbet af sin tid på jorden. Da navnet Immanuel
betyder "Gud med os" forstår vi Jesus Kristus som Guds komme til
jord.
Det er præcis det samme, når det gælder
Maitreya’s navn, hvis betydning vidner om Guds inderlige godhed i Kristus. Men
for at udrydde tvivlen lidt yderligere lad os til sidst se på Buddha’s
forudsigelse fra Guds perspektiv. Hvis vi tror på den levende Gud og
inspirationen af de Hellige Skrifter, så må vi selvfølgelig tilskrive Ham
insigt i valget af oversættelsen af navnet Messias i den græske oversættelse af
det gamle Testamente (LXX: Septuaginta). Messias blev til det græske
"Christos", stadig med meningen den salvede, d.v.s. den udvalgte
konge på David’s trone. Men til vores store overraskelse finder vi, at det ord
som omtaler Guds inderlige godhed i det nye Testamente på græsk hedder
"Chrestos". Oversat tibage til græsk ville sanskritordet Maitreya
altså blive til "Chrestos". Man kunne faktisk sige, at lyden af
Kristi navn betyder inderlig godhed på det Nye Testamentes originalsprog.
Udtalen af ordene "Christos" og "Chrestos" ligger faktisk
så tæt, at et romersk dokument omtaler uro i den jødiske befolkning forårsaget
af røret omkring en vis Krestus.
Det bedste, som kan siges er nok imidlertid, at de to ord tilsammen forkynder det sande billede af Kristus. For at Han er inderlig godhed er sandelig sandt, men det er ikke hele sandheden om Gud i Kristus. For en attribut kan ikke være en person. Så er Kristi hjerte da inderlig godhed, men som person er Han den salvede konge, arvingen og regenten af det kommende Gudsrige. Den sande Kristus er både Frelser og Herre.
Vil
alle tage imod ham?
Det er naturligvis ikke muligt, at to nye store åndelige lærere af absolut universel betydning begge skal kunne åbenbares i verden. Logisk set kan det kun dreje sig om en og den samme. Derfor er der ingen mening i at skelne mellem Maitreya og Kristus. Det blot forskellige navne for den samme forventning om, at en universel Frelser af menneskeslægten skal komme til verden (1. Mosebog 3:15). Dog skal det ikke forstås som om alt er sagt i denne sag. For det er naturligvis stadig under debat, hvem denne åndelige Lærer og Frelser er. Jøderne, som ventede deres Messias’ komme, genkendte ham ikke i Jesus. Selv da apostlen Paulus beviste fra de Hellige Skrifter, at Jesus er Kristus, stod jøderne ham imod (Apostlenes Gerninger 19:28). Vi skal derfor heller ikke forvente, at alle buddhister vil forstå og tage imod deres sande Maitreya. Men som kristne peger vi på Jesus Kristus af Israel, på hvis Navn vi tror, som Guds åbenbaring af sin inderlige godhed på jord.