af
Broder Kim
Hvis du er en tidligere buddhist, som har besluttet dig for at tro og efterfølge Jesus Kristus, melder der sig naturligvis mange læremæssige og praktiske spørgsmål. Skal Buddhas lære forlades? Hvordan skal Karmalæren forstås? Skal jeg ikke længere praktisere den otte-foldige Vej? Skal jeg fortsætte med at meditere? Nogle kunne forledes til at tro, at alt buddhistisk skal forlades helt og fuldt. Men sådan er det slet ikke, specielt ikke hvis man kommer fra en Theravada buddhistisk baggrund. Der er en genvej. Lad ingen vestlig kristen intimidere dig i al sin uvidenhed om din ædle kulturelle og religiøse baggrund.
Livets Betingethed
Der er en moralsk dimension
af betingetheden som består hos Kristus. Vi skal ikke tro og forvente, at Guds
ubetingede kærlighed giver os ret til at leve livet på frihjul. Vi kan ikke
leve livet helt forkert, uden at det får konsekvenser. Dette univers, som er
skabt af en god Gud, styres ikke kun af materielle, men også af moralske
lovmæssigheder (karma). Af den årsag
skal en tidligere buddhist heller ikke uden videre fralægge sig karmalæren uden
det sker i forbindelse med en underordnelse af Kristus. Det ville føre til
lovløshed. For den buddhistiske verdens sunde moral og etik er bundet op med
karmalæren. Når verdensbilledet forandres, d.v.s. at troen på samsara erstattes
med troen på Guds skabelse, skal der rent praktisk kun langsomt ske en
tilpasning til den nye frihed i Kristus. Søgen efter frigørelse fra genfødslens
forbandelse bliver langsomt meningsløs. Men vi kan alligevel aldrig sætte os ud
over, at synd fører til lidelse og død (Romerbrevet 6:23a).
Det er en dyb og befriende sandhed at acceptere menneskelivets
betingethed. Som børn er det naturligvis godt for os at for en tid leve i en
begrænset betinget virkelighed - hvis nogen ellers har taget ansvar for at
beskytte vore unge liv. Denne begrænsede betingethed er en refleksion af Guds
ubetingede kærlighed hos forældrene, som er skabt i lighed med Guds billede.
Men den, der vokser op, må lære at acceptere livets betingethed. Det er livets
mål at vokse op til underordnelsen under tilværelsens lovmæssigheder. Det er i
virkeligheden til gode for os. For kun i et sådant ordnet univers af klare
årsagssammenhænge kan vi føle os både betydningsfulde og nogenlunde trygge. Vi
kan føle os betydningsfulde, fordi vi kan lære at mestre livet, og trygge,
fordi der er visse faste lovmæssigheder at rette sig efter.
Skal den otte-foldige vej praktiseres?
Det vil måske overraske dig,
men svaret er Ja! Og hvis du kommer fra en buddhistisk tradition, der ikke
respekterer denne lære af Buddha, skal du til at praktisere den. For Jesus
Kristus befaler ligesom Buddha, at du skal vende dig fra sanseligt begær og
ondskab (2), og at du skal gøre dit bedste med at holde dig fra ondt og udvikle
sunde tanker (6). Det er det, som Johannes døber kaldte omvendelse som
forberedelse til Himmerigets komme med Kristus (Matthæus 3:2). Du skal
overholde budene: Du må ikke lyve og sige falsk vidnesbyrd imod din næste (3).
Du må ikke slå ihjel, du må ikke stjæle, du må ikke leve seksuelt umoralsk (4).
Det er det, som Moseloven underviser under betegnelsen de ti Bud nr. 6 til 10 (Anden Mosebog
20:13-17). Du skal have et levebrød, som ikke skader andre (5). Dette absolut
unikke ord, vil jeg gerne kalde Buddha's perle. Du
skal fortsat udvikle en sund selvbevidsthed (7). Og du skal fortsætte med at
meditere (8) med visse justeringer, der skal forklares nærmere nedenfor.
Hvis du tror, at Jesus
Kristus af Israel er din ventede Maitreya, bliver det let for dig. For det står
skrevet, at Buddha skal æres i livet og efter sin død, indtil Maitreya kommer,
og så skal al æren og loyaliteten overgå til ham. Så bliver der da heller ikke
problemer med den otte-foldige vejs begyndelse: Troen på "de fire ædle
sandheder" (1), som må erstattes med troen på "de fire gode
nyheder", som er de gode nyheder i følge Jesus Kristus. Lidelsen (dukkha) diagnostiseres ikke længere som
menneskeslægtens centrale problem. Det er derimod ubestandigheden (anicca), d.v.s. menneskets dødelighed.
De fire gode nyheder redegør for ubestandighedens realitet, dens årsag, dens
endeligt og vejen til ubestandighedens ophør. Buddhas lære er derfor ingenlunde
unyttig. Tværtimod står det skrevet, at Maitreya skal undervise den samme evige
sandhed som ham selv. Derfor skal du gøre alt dette, som undervises i den
otte-foldige Vej - og mere til. For den himmelske Kristus kan ikke på nogen
måde begrænses til at holde sig inden for rammerne af den jordiske Buddhas
lære.
Hvad kvalificerer så en
meditation som kristen? Dette spørgsmål behøver et svar, men det skal ikke
gives med udgangspunkt i de forskellige praksis, der er udviklet af enkelte
kristne og munkeordener i vesten. Der søges givet et svar, som bygger på østens
rige meditationstraditioner. Det er min opfattelse, at buddhistisk meditation
er buddhistisk, fordi en meditation altid indledes med at tage tilflugt i Buddha (den oplyste), Dharma (hans lære) og Sangha (hans munkeorden). Fra indiske
lærere ved vi, at en meditation må dyrkes under en mesters tilsyn for at sikre
dens sundhed. For det er ikke helt ufarligt at bevæge sig ind i den usynlige
verdens mørke uden retningslinier, eksempelvis åndelige kort. Endeligt kræves
der af den enkelte mediterende et liv i hellighed. Det giver altså sikkerhed at
meditere under en lærers tilsyn, i bestemte læremæssige rammer med dertil
hørende hellige livsstil, og endeligt i et trygt åndeligt fællesskab sammen med
andre efterfølgere. Udviklingen af en sådan åndelig ramme er resultatet af lang
tids praksis af østlig yoga og meditation, som kristne efter min mening burde
tage ved lære af i deres meditationspraksis. Hvad kvalificerer herefter en
meditation som ægte kristen? Det er den under forudsætning af, at den
praktiseres under ret beskyttelse, med ret lære og med ret
formål.
En meditation begynder med
at sætte sig fremfor Herren i ensom stilhed. Så derfor er det naturligt at
begynde med at tage beskyttelse i Jesu Navn. Herren Jesus Kristus, der er
erklæret som værende det sande billede af den usynlige Gud (Kolossenserbrevet
1:15), er den levende Guds nærvær. For Kristi efterfølgere findes hans nærvær
aldrig gennem menneskeskabte billeder og forestillinger, men i hans Navn. Det
forstår vi fra Biblens hellige Skrifter, der lærer os ikke at gøre og tilbede
afguder (Anden Mosebog 20:4-5). I Kristi nærvær finder jeg hvile. Hans navn
Jesus er ikke bare en lyd. Den opstandne Kristus, som sidder på sin trone i
Himlen (Romerbrevet 8:34), er virkelig til stede overalt i sit navn. Derfor
søger vi først Herrens nærvær, inden meditationen kan begynde. Med andre ord
gør vi altså plads for Ham i vort sind og i vore tanker. Desuden er der kraft i
Jesu Navn til at lede os og beskytte os mod alt ondt. For Herren er lyset, og i
hans nærvær opløses alt mørke (1. Johannes 1:5). Dog
lad ingen bedrage sig selv til at tro, at navnet Jesus besidder magiske
krafter. Ved at bruge Jesu Navn kan ingen rense ellers usunde åndelige øvelser.
Kraften ligger ikke i lyden af hans Navn, men i dets åndelig
substans, som er Herren selv. Og Biblens hellige Skrifter lærer os også i dette
tilfælde ikke at misbruge Herren vor Guds navn i de ti Bud (Anden Mosebog
20:7). Navnet bliver aldrig til et fugleskræmsel, som ubetinget driver onde
ånder og dæmoner bort uden hensyn til Herrens Lære og passende tilsvarende sund
moralsk praksis. Men vi søger alligevel først beskyttelse i Hans Navn.
Meditation orienterer et
menneske mod de indre usynlige verdener. Men Bibelens hellige Skrifter tilbyder
en rettesnor for at prøve ånderne, om de er fra Gud (1.
Johannesbrev 4:1-6). Og det første spørgsmål vedrørende den rette lære har på
den baggrund med at gøre, hvordan vi opfatter personen Jesus Kristus, vor
åndelige Lærer og Herre (1. Johannesbrev 4:2-3). I
følge apostlen Johannes kan en sand ånd fra Gud kendes på den lære, at den
anerkender Ham som den evige ufødte, uskabte og ikke-aspirerende Guds Søn som
hovedarvingen til alting uden gerninger (Kolossenserbrevet 1:16), nemlig
Kristus, som er født ind i verden som et sandt menneske, nemlig Jesus af
Israel.
Apostlen Johannes bringer en sekundær test frem. En ånd fra Gud
anerkender Apostlenes lære (1. Johannesbrev 4:6).
Johannes bruger udtrykket "at den, der kender Gud, lytter til os",
med hvilket Johannes mener gruppen af de 12 apostle, specielt udvalgt af Jesus
Kristus selv for at udbrede sin lære i verden (Matthæus 4:19). For det kan jo
ikke betyde, at enhver individuel, ufuldkommen kristen kan gøre sig selv til en
målestok for Guds sandhed. Her er det nødvendigt at stå fast og ikke at lade
sig lokke ind i andre efterfølgeres foretrukne tankegang om livet i Kristus.
Apostlenes lære er Kristi lære, som den implementeres af apostlene i deres
mission til hele Romerriget. Denne lære er nedfældet i det ny Testamentes
kanoniske bøger, d.v.s. i de historiske beretninger og menighedsbreve, som ved
et stort kirkeråd i Kartago AD. 397 anerkendtes som værende af apostolsk
oprindelse. Det skal hertil bemærkes, at både Jesus og de første apostle brugte
det gamle Testamente som grundlag for sin prædiken. Så hele Bibelen er i
videste forstand grundlaget for al åndelig test, om nogen åndelig kundskab
eller oplevelse kan understøttes af og ikke modsiger hele Bibelens hellige,
inspirerede Skrifter. For Guds løfte om en universel frelser for alle folkeslag
går helt tilbage til profeten Moses' undervisning om denne verdens begyndelse (1. Mosebog 3:15).
Imidlertid bør endnu en
vigtig sag kort tages i betragtning. For både diverse bibelkulter, new age
tilhængere og forskellige indiske yogier fremturer hovmodigt med deres åndelige
ideer med reference til Bibelen. Men det er ikke hvilken som helst tolkning af
de Hellige Skrifter, der kan blive anerkendt som ret lære. Derfor er mit
anliggende, at Skrifterene gengives trofast og intelligent i menneskers sprog
under Helligåndens vejledning. For skrifterne er inspireret af Gud (2. Timotheus 3:16). Ellers ville de jo ikke være nogen
autoritet. Derfor er det min position, at Bibelens hellige skrifter er
guddommeligt inspireret, at de er nedskrevet i kontekst af tid og sted af
udvalgte profeter og apostle, og at de forstået intelligent, tolket med hjælp
af Helligånden er den unikke, autoritative rettesnor for al kristen tro og
praksis. Det afgørende er ikke, om ordvalget er taget fra Bibelen, videnskaben
eller østens særlige åndelighed. Hvad der betyder noget er, at der bruges et
intelligent kontekstuel sprog, som trofast gengiver de
hellige Skrifters mening korrekt.
Siden at kristen meditation
bør styres af et ret formål, så må det som det første bemærkes, at meditation
ikke kan ses som et alternativ til frelsen gennem tro på Jesus Kristus. Gud bor
i et lys, som ingen mental proces eller religiøs teknik på nogen måder kan
bringe os i kontakt med. Adskilt fra livets kilde i Gud er alle mennesker uden
adgang til den eneste kilde til et bestandigt liv (1.
Timotheus 6:16). Uden livet gennem Kristus lever alle mennesker under
dødelighedens vilkår og må regne med at afslutte dette liv med sygdom, alderdom
og endelig død. Men det fra livet adskilte menneske kan atter blive sammenføjet
med livets kilde gennem Jesus Kristus ved tro (Johannes 1:12-13). Med hans
kraft gendannes det fremmedgjorte selv til en autentisk ny person formet efter
Guds billede. Derfor fører det ikke til noget at tage beskyttelse i Jesu Navn
uden at søge hans fortsatte nærvær i sit liv. På den baggrund må det stå klart,
at denne guide til meditationen herefter kun sigter på at hjælpe disciple fra
tro til åndelig vækst i Kristus.
Meditation i Jesu Navn er
ligesom bøn en måde at søge fællesskab med Herren på. Men mens bøn ofte
indebærer en søgen efter at få tilfredsstillet menneskelige behov, så er
meditation kunsten at lytte til Herrens lære i Bibelens hellige skrifter og
relatere læren intelligent til sit eget liv. Siden Gud er menneskelivets giver,
så skylder alle mennesker Ham respekt. For al magten og æren tilhører Ham. Derfor lærte Jesus Kristus også som noget af
det første sine disciple at bede i henhold til Guds vilje. Han sagde: "Lad
dit Rige komme, din gode vilje ske som i Himlen således også på jorden"
(Matthæus 6:10b). Derfor finder vi også den kristne meditations forskellige
formål i Skriften. Her tager vil jeg tage mit
udgangspunkt i apostlen Paulus' instruktion til nye efterfølgere af Kristus:
Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle
gennem en fornyelse af sindet, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det
gode, det velbehagelige og det fuldkomne (Romerbrevet 12:2).
Tankerne bør for en stund ikke svæve omkring opfyldelsen af menneskelige behov og materialistisk begær. I taknemmelig tillid til Guds forsyning lader vi tankerne fornyes af forventningen om Guds Riges komme, og hvad Kristus ønsker med vort fortsatte liv i denne verden efter hans formål: Det gode, det velbehagelige og det fuldkomne, tre aspekter af Guds vilje for vores liv, som vi ikke finder direkte i denne tekst, men gennem en meditation over den hellige Skrift som et hele med udgangspunkt i Kristi Lære.
For det første er det Guds gode vilje, at vi skal stoppe op med
at eksistere for verdens illusoriske begær, d.v.s. at høre op med at operere ud
fra et fremmedgjort selv og skille os af med enhver form for ondskab, og søge
efter hellighed. Sindets rette instilling er at lade sig fornye gennem at tænke
nye og rene tanker. Med det skal vi af al kraft stræbe efter pletløshed og
renhed med den kraft Herren giver ved Helligånden. Apostlen Paulus lærer:
Alt, hvad der er sandt, hvad der er
ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der
er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal vi
lægge os på sinde (Filipperbrevet 4:8).
For det andet er det guds velbehagelige vilje, at vi skal høre
hans Søn, Jesus Kristus vor Herre, meditere over hans Lære og praktisere Læren
fra en oplyst tro, d.v.s. Kristi Lære eller Vejen. Jesus sagde til sine
specielt udvalgte 12 apostle, at de skulle "gøre alle folkeslagene til
hans disciple, …. og lære dem at holde alt det, som
han havde befalet dem", d.v.s. Kristi Lære, som vi finder den i
Evangelierne (Matthæus 28:19-20). Men hvordan kan man praktisere en lære, man
ikke kender uden først at høre den og meditere over den, og hvordan kan man
praktisere den relevant i stadig nye tider og kulturer verden over uden først
at have relateret den sin egen virklighedsforståelse og sin egen tid?
Endelig er det Guds fuldkomne
vilje, at enhver discipel skal blive forvandlet i lighed med hans eneste Søn,
Jesus Kristus. For ifølge Skrifterne er et ethvert pånyfødt barn af Gud
forudbestemt til at formes i hans lighed gennem den kraft med hvilken Han
virker i os efter sin vilje (Efeserbrevet 4:15). Den kraft er Kristus i os,
herlighedens håb (Kolossenserbrevet 1:27). Guds formål for os er derfor livet
igennem, aspekt for aspekt, at lade os forvandle til et liv af Kristuslig
kvalitet.
Når det drejer sig om
meditation i Jesu Navn, er meditationsstillingen altid uden afgørende
betydning. Du er fri til at bruge den stilling, som passer dig bedst. Hvis du
er asiat, vil du nok ønske at bruge lotusstillingen, som udstråler en vis
åndelig værdighed. Men du kunne også bruge andre stillinger. Du kunne for
eksempel sidde i en stol, ligge ned eller gå en tur i naturen. Du skal derfor
være opmærksom på, at meditationens gave ikke begrænses af et eventuelt
tilhørsforhold til en lille religiøs elite. Du kan, hvis du har ro, lige såvel
meditere, mens du er i gang med et manuelt arbejde i køkkenet, i marken eller
på fabrikken etc. Det vigtige er, at tanken på en eller anden måde provokeres
af en åndelig sandhed, og at der derved igangsættes en frugtbar tankeproces.
At lære udenad er en kunst,
som de fleste moderne mennesker synes at have glemt. Men selvom det ikke måtte
virke så nødvendigt i dagens verden med al dens tilgængelige information, så
har hukommelsen alligevel en stor værdi. For gennem at huske forskellige dele
af de Hellige Skrifter opbygger du et forråd af åndelige sandheder, som måtte
trøste dig i nødens stund eller vejlede dig under vanskelige ydre
omstændigheder. At lære forskellige nøglevers fra de Hellige Skrifter udenad er
også et stort skridt fremad mod at få sand forståelse af din Herre. Men den
praktiske vej frem mod et liv af Kristuslig kvalitet er at høre Kristi Lære, at
meditere over Vejen for at forstå den rigtigt og praktisere Vejen tidssvarende
og i kulturelt relevante former. I din meditation lad nøgleordet SLIBE vejlede dig om, hvordan du
generelt kan bruge de Hellige Skrifter: Er der en SYND i mit liv? Bør jeg selv tilgive nogen? Er der et LØFTE til at opmuntre min
praksis af Vejen? Har jeg en INDSTILLING,
som behøver at forandres? Er der et BUD,
som jeg skal praktisere? Eller er der et EKSEMPEL,
jeg kunne følge?( Billie Hanks, Jr. & Billy Beacham, Min åndelige dagbog
oversat af Preben Vang & Ole Lundegaard, København: Menighedsforlaget Kristuskirken). Det er godt, hvis din meditation leder til
et resultat, som du kan lære udenad eller skrive ned for senere selv at bruge
det eller dele det med andre.
Dette er de tre ærværdige
formål af meditation i Jesu Navn: (1) At søge hellighed, (2) at praktisere
Kristi Lære, og (3) at blive formet til Kristuslighed. Hvis du nøje følger
disse retningslinier for din meditation er du på sikker kurs. Og hvis noget
skulle vise sig, som går helt ud over denne vejlednings perspektiv, så kan du
have tillid til at Kristus i Himlen selv vil vise dig vejen frem. For
"vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som
efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også
forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den
førstefødte blandt mange brødre" (Romerbrevet 8,28-29). Husk derfor nøje
på, at du ikke lader det blive ved meditationen alene, men at du også trofast
praktiserer den åndelige lære fra Kristus, som bliver det praktiske resultat af
din meditation.
Til sidst vil jeg gerne råde dig til at holde dig fra yoga, der har til formål at søge identitet med Gud, d.v.s. at operere ud fra opfattelsen at det individuelle selv (atman) er det universelle selv (brahma); eller identitet med Buddha ud fra den radikaliserede udgave af ikke-selv doktrinen (anatta), der til det yderste medfører, at der ikke længere er nogen grund til at skelne mellem frelseren og den frelste; og endelig fra den kristne lære om identifikation med Kristus (Kenneth Hagin’s herlighedsteologi), hvilket oversat betyder det samme som yoga. For det står skrevet, at "en discipel ikke står over sin mester; men at enhver, der er udlært, skal være som sin mester" (Lukas 6:40). "Når I ved det, er I salige, hvis I gør det" (Johannes 13:17). Endelig skal du tage dig i agt for vestlige kristne, som uvidende om din særlige gave, forsøger at forme dig til konformitet med sine egne fremmede tankebaner. Dyrk og brug din særlige gave til gode for dig selv, for dit lokale fællesskab omkring Jesus Kristus og til gode for alverdens folk.